Hostname: page-component-669899f699-qzcqf Total loading time: 0 Render date: 2025-04-26T17:35:06.718Z Has data issue: false hasContentIssue false
  • English
  • Français

The concept of prehistory and the invention of the terms ‘prehistoric’ and ‘prehistorian’: the Scandinavian origin, 1833–1850

Published online by Cambridge University Press:  25 January 2017

Peter Rowley-Conwy
Peter Rowley-Conwy*
Affiliation:
University of Durham, UK
Get access Rights & Permissions [Opens in a new window]

Abstract

It is usually assumed by historians of archaeology that the ‘concept of prehistory’ and the terms ‘prehistoric’ and ‘prehistorian’ first appeared in Britain and/or France in the mid-nineteenth century. This contribution demonstrates that the Scandinavian equivalent terms forhistorisk and förhistorisk were in use substantially earlier, appearing in print first in 1834. Initial usage by Molbech differed slightly from that of the present day, but within three years the modern usage had been developed. The concept of prehistory was first developed at the same time by C.J. Thomsen, though he did not use the word. It was used more frequently in the nationalism debates of the 1840s, particularly by J.J.A. Worsaae. One of the other protagonists, the Norwegian Peter Andreas Munch, was probably responsible for introducing the concept to Daniel Wilson in 1849, and suggesting that an English equivalent to forhistorisk was required.

Les historiens d'archéologie admettent généralement que le concept de ‘préhistoire’ et les termes ‘préhistorique’ et ‘préhistorien’ sont apparus pour la première fois en France et/ou en Grande-Bretagne vers le milieu du 19e siècle. Cet article montre que les expressions scandinaves équivalentes forhistorik et förhistorisk étaient utilisés déjà beaucoup plus tôt, leur première apparition imprimée datant de 1834. L'usage initial par Molbech différait légèrement de l'usage actuel, mais l'usage moderne se développa au cours de trois ans seulement. Le concept de préhistoire fut développé en même temps par C.J. Thomsen en premier, mais sans qu'il n'emploie le mot. Celui-ci était utilisé plus fréquemment durant les débats nationalistes des années 1840, particulièrement par J.J.A. Worsaae. Un des autres protagonistes, le norvégien Peter Andreas Munch, était probablement responsable de l'introduction de ce concept auprès de Daniel Wilson en 1849, en suggérant la nécessité d'un équivalent anglais à forhistorisk.

Zusammenfassung

Zusammenfassung

Für gewöhnlich wird von Archäologiehistorikern angenommen, dass das „Konzept der Vorgeschichte” und die Begriffe „prähistorisch“ und „Prähistoriker” erstmals in Großbritannien und/oder Frankreich in der Mitte des 19. Jahrhunderts auftauchten. Dieser Beitrag zeigt, dass die äquivalenten skandinavischen Begriffe „forhistorisk” und „förhistorisk” wesentlich früher, in gedruckter Form 1834, in Gebrauch waren. Die anfängliche Nutzung dieses Begriffes durch Chr. Molbech wich etwas von der heutigen Bedeutung ab, doch innerhalb von drei Jahren umschrieb er den modernen Inhalt. Das Konzept der Vorgeschichte wurde zur selben Zeit erstmals von C. J. Thomsen entwickelt, wenngleich er nicht diesen Terminus verwendete. Häufiger wurde er in den nationalistischen Debatten der 1840er Jahre genutzt, insbesondere von J. J. A. Worsaae. Einer der anderen Protagonisten, der Norweger P. A. Munch, stellte das Konzept wahrscheinlich 1849 D. Wilson vor und drang darauf, ein englisches Äquivalent für „forhistorisk” zu entwickeln.

Keywords

forhistoriskMolbechMunchNilssonprehistoricThomsenDaniel WilsonWorsaaeDaniel WilsonforhistoriskMolbechMunchNilssonpréhistoriqueThomsenWorsaaeWilsonforhistoriskVorgeschichteMolbechMunchNilssonThomsenWorsaae
Type
Articles
Information
European Journal of Archaeology , Volume 9 , Issue 1 , 2006 , pp. 103 - 130
Copyright
Copyright © 2006 Sage Publications 

Access options

Get access to the full version of this content by using one of the access options below. (Log in options will check for institutional or personal access. Content may require purchase if you do not have access.)

Article purchase

Temporarily unavailable

References

Adriansen, I., 1996. ‘Jyllands formodede tyskhed i oldtiden’ – den dansk-tyske strid om Sønderjyllands urbefolkning. In Roesdahl, E. and Sørensen, P.M. (eds), The Waking of Angantyr. The Scandinavian Past in European Culture: 120–146. Aarhus: Aarhus University Press (Acta Jutlandica 71[1], Humanities Series 70).Google Scholar
Ash, M., 1999. Old books, old castles, and old friends: the making of Daniel Wilson's Archæology and Prehistoric Annals of Scotland. In Ash, M. and Hulse, E. (eds), Thinking with Both Hands: Sir Daniel Wilson in the Old World and the New: 60–80. Toronto: University of Toronto Press.Google Scholar
Briggs, C.S., forthcoming. Prehistory in the Nineteenth Century. In Pearce, S.M. (ed.), Society of Antiquaries Tercentenary Volume. London: Society of Antiquaries.Google Scholar
Bruzelius, M., 1817. Nordiska Fornlemningar. Iduna 7:189–205.Google Scholar
Bruzelius, M., 1822. Nordiska Fornlemningar från Skåne. Iduna 10:285–333.Google Scholar
Bruzelius, M., 1830. Sweriges Historia för Ungdom. Lund: Berling.Google Scholar
Bruzelius, N.G., 1850. Beskrifning öfver Fornsaker funne i Skåne, jemte inledande Anmärkningar öfver Svenska Antiqviteter i Allmänhet. Lund: Berling.Google Scholar
Chippindale, C., 1988. The invention of words for the idea of ‘prehistory’. Proceedings of the Prehistoric Society 54:303–314.Google Scholar
Christensson, J., 2005. Om Sven Nilsson som arkeolog. In Goldhahn, J. (ed.), Från Worm til Welinder. Åtte Essäer om Arkeologins disciplinhistoriska Praxis: 63–97. Gothenburg: Gothenburg University, Department of Archaeology (Gotarc series C, Arkeologiska Skrifter 60).Google Scholar
Christie, W.F.K., 1836. Udkast til jagtens og fiskeriets historie paa den Scandinaviske Halvø. Af Professor S. Nilsson; oversat og forsynet med anmærkninger. Urda 1(3):249–273.Google Scholar
Clermont, N. and Smith, P.E.L., 1990. Prehistoric, prehistory, prehistorian… who invented the terms? Antiquity 64(242):97–102.Google Scholar
Coye, N., 1993. L'émergence du concept de temps préhistoriques. In Duval, A. (ed.), La Préhistoire en France. Musées, Écoles de Fouilles, Associations du XIXe Siècle a nos Jours: 139–148. Paris: Editions du Comité des Travaux Historiques et Scientifiques.Google Scholar
Coye, N., 1997. La Préhistoire en Parole et en Acte. Méthodes et Enjeux de la Pratique Archéologique 1830–1950. Paris: L'Harmattan (Histoire des Sciences Humaines).Google Scholar
Daniel, G., 1964. The Idea of Prehistory. Harmondsworth: Penguin.Google Scholar
Eschricht, D.F., 1837. Om hovedskallerne og beenradene i vore gamle gravhöie. Dansk Folkeblad 3(28–29; 15 September):109–116.Google Scholar
Fryxell, A., 1826. Berättelser ur Swenska Historien. I, innehållende Hedniska Tiden (2nd edition). Stockholm: Nestius.Google Scholar
Geijer, E.G., 1832. Svenska Folkets Historia vol. I. Örebro: N.M. Lindh.Google Scholar
Graham-Campbell, J., 2004. ‘Danes… in this Country’: discovering the Vikings in Scotland. Proceedings of the Society of Antiquaries of Scotland 134:201–239.Google Scholar
Grayson, D.K., 1983. The Establishment of Human Antiquity. New York: Academic Press.Google Scholar
Groenen, M., 1994. Pour une Histoire de la Préhistoire. Le Paléolithique. Grenoble: Jérôme Millon (Collection l'Homme des Origines).Google Scholar
Hegardt, J., 1997. Relative Betydelse. Individualitet och Totalitet i arkeologisk Kulturteori. Uppsala: Uppsala University, Institutionen för Arkeologi och Antik Kultur (Occasional Papers in Archaeology 12).Google Scholar
Heiberg, J.L., 1843. On princippet for historiens begyndelse. Intelligensblade 3(35–36; 1 September):241–283.Google Scholar
Hermansen, V., 1934. C.J. Thomsens førtse museumsordning. Et bidrag til tre-delingens historie. Aarbøger for Nordiske Oldkyndighed og Historie 1934:99–122.Google Scholar
Hildebrand, B., 1937/1938. C.J. Thomsen och hans lärda Förbindelser i Sverige 1816–1837 (2 volumes). Stockholm: Wahlström and Widstrand (Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademiens Handlingar 44[1 and 2]).Google Scholar
Hildebrand, H., 1880. De Förhistoriska Folken i Europa. En Handbok i jämförande Fornkunskap. Stockholm: Seligmann.Google Scholar
Holmboe, C.A., 1848. Bidrag til at belyse Norges Oldtid, øste af østerlandske Kilder. Urda 3(2):105–131.Google Scholar
Indrebø, G. and Kolsrud, O., 1924. Lærde Brev fraa og til P.A. Munch (vol. I). Oslo: Aschehoug.Google Scholar
Indrebø, G., Kolsrud, O., Knudsen, T., and Seip, J.A., 1955. Lærde Brev fraa og til P.A. Munch (vol. II). Oslo: Aschehoug.Google Scholar
Isæender [an anonymous Icelander], 1849. Bemærkninger ved P.A. Munch's skrift: ‘Skandinavismen, nærmere undersögt med hensyn til Nordens ældre nationale og literaire forhold’. Pamphlet, forming pp. 32–50, bound in Worsaae, J.J.A., Svar paa Prof P.A. Munchs andet Stridsskrift om ‘Skandinavismen’ (pamphlet). Copenhagen: Reitzel.Google Scholar
Jørgensen, E., 1943. Historiens Studium i Danmark i det 19. Aarhundrede. Copenhagen: Bianco Luno.Google Scholar
Kehoe, A.B., 1991. The invention of prehistory. Current Anthropology 32(4):467–476.Google Scholar
Kehoe, A.B., 1998. Land of Prehistory. A Critical History of American Archaeology. New York: Routledge.Google Scholar
Kelley, D.R., 2003. The rise of prehistory. journal of World History 14:17–36.Google Scholar
Klüwer, L.D., 1823. Norske Mindesmærker, aftegnede paa en Reise igjennem en Deel afdet Nordenfieldske. Christiania: Wulfsberg (1960 facsimile reprint, Trondheim: Facsimilia Nidrosiensia II).Google Scholar
Liljegren, J.G. and Brunius, C.G., 1823. Nordiska Fomlemningar (2 vols.). Stockholm: Zacharias Haeggström.Google Scholar
Lubbock, J., 1865. Pre-historic Times. London: Williams and Norgate.Google Scholar
Molbech, C., 1833. Dansk Ordbog indeholdende det Danske Sprogs Stammeord, tilligemed afleded og sammensatte Ord (2 vols.). Copenhagen: Gyldendal.Google Scholar
Molbech, C., 1834. Om nordisk historiographie. Maanedsskrift for Litteratur 11:420–493 (reprinted under the title ‘Kort udsigt over den nordiske og danske historiographie’ in C. Molbech, 1854, Blandede Skrifter vol. 3, 1–90. Copenhagen: Gyldendal).Google Scholar
Molbech, C., 1836a. De tidligste historiske begivenheder i Danmark, fra 8de og 9de aarhundrede, indtil Gorm den Gamles død. Nordisk Tidskrift for Historie, Literatur og Konst 4:355–456.Google Scholar
Molbech, C., 1836b. Udkast til jagtens ældste historie i Skandinavien, af Professor Sv. Nilsson. Oversat af Svensk, med nogle anmærkninger og et tillæg. Dansk Ugeskrift 206–207(March):361–392.Google Scholar
Molbech, C., 1837. Fortællinger og Skildringer af den Dansk Historie (4 vols). Copenhagen: Selskabet for Trykkefrihedens Rette Brug.Google Scholar
Molbech, C., 1843. Om historiske resultater af nyere forsninger i den nordiske archæologie. Historisk Tidsskrift series I, 4:607–667.Google Scholar
Molbech, C., 1844. Nogle ord angaaende Celtiske spor og levninger i Norden, og navnlig i Danmark. Historisk Tidsskrift series I, 5:229–268.Google Scholar
Molbech, C., 1847. Review of ‘Blekingske Mindesmærker fra Hedenold, betragtede i deres Forhold til de øvrige Scandinaviske og Europæiske Oldtidsminder’ by J.J.A. Worsaae. Historisk Tidsskrift series II, 1:678–686.Google Scholar
Müller, S., 1886. Mindetale over det Kgl. Nordiske Oldskriftselskabs Vice-Præsident fra 1865 til 1885, Kammerherre, Museumsdirecteur, Dr. Phil. J.J.A. Worsaae, Storkors af Dannebrog, D.M., med særskilt hensyn til hans betydning for Nordens Archæologi. Aarbøger for Nordiske Oldkyndighed og Historie 1886:1–48.Google Scholar
Munch, P.A., 1846a. Om Nordens, især Norges, bebyggelse af vore forfædre, belyst fornemmelig ved undersögelser af geographiske forholde, stednavne og andre topographisk-linguistiske data. Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1846:21–67.Google Scholar
Munch, P.A., 1846b. Sproghistorisk undersögelse om det ældste fwlles-Nordiske sprogs udseende, og forsög til at bestemme den Olddanske og Oldsvenske mundarts normale orthographi, grammatik og rette forhold til Norrøna-mundarten. Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1846:219–283.Google Scholar
Munch, P.A., 1847. Om indskriften paa det i Sönder-Jylland 1734 fundne guldhorn. Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1847:327–352.Google Scholar
Munch, P.A., 1849a. Om Skandinavismen (pamphlet). Christiania: Johan Dahl.Google Scholar
Munch, P.A., 1849b. Skandinavismen, nærmere undersøgt med Hensyn til Norden's ældre Nationale og Literaire Forhold (pamphlet). Christiania: Johan Dahl.Google Scholar
Munch, P.A. and Unger, C.R., 1847. Det oldnorske Sprogs eller Norrønasprogets Grammatik. Christiania: Johan Dahl.Google Scholar
Nilsson, S., 1835. Utkast til jagtens och fiskets historia på Skandinavien. In Skandinaviske Fauna, Foglarna, second edition, by Nilsson, S., XXI–LII. Lund: Berlingska.Google Scholar
Nilsson, S., 1838–1843. Skandinaviska Nordens Ur-Invånare, ett Försök i Komparativa Ethnografien och ett Bidrag till Menniskoslägtets Utvecklings-Historia. Lund: Berlingska.Google Scholar
Nilsson, S., 1843. Bidrag til menniskoslägtets utvecklings historia. In Förhandlingar vid de Skandinaviske Naturforskarnes Tredje Möte, i Stockholm den 13–19 Juli 1842: 131–155. Stockholm: C.A. Bagge.Google Scholar
Nilsson, S., 1844. Anmärkningar wid Hr. Justitsraaden C. Molbechs recension öfwer ‘Nordens Ur-inwånere’ och ‘Utkast till jagtens och fiskets äldsta historia’. Studier Kritiker och Notiser 1844(19,21 & 22):145–151,156–171.Google Scholar
Nilsson, S., 1846. Om de olika bildningsperioder och bildningsformer, efter hvilka qvarlefor finnas i Skandinavien, från tider, som foregått historien. Kongliga Vitterhets Historie och Antiquitets Academiens Handlingar 18:263–304.Google Scholar
Nilsson, S., 1847. Bidrag til kunskapen om menniskans tillvaro och verksamhet i Skandinavian, under den förhistoriska tiden. In Forhandlinger ved de Skandinaviske Naturforskeres fjerde Möde, i Christiania den 11–18 Juli 1844: 93–109. Christiania: Gröndahl.Google Scholar
Nilsson, S., 1868. The Primitive Inhabitants of Scandinavia (third edition, edited by Lubbock, John Sir). London: Longmans, Green.Google Scholar
Ødegaard, V, 1994. Mellem sagnhistorie, videnskab og nationalpolitik. Fortid og Nutid 1994 part 1:3–23.Google Scholar
Rowley-Conwy, P, 2004. The Three Age System in English: new translations of the founding documents. Bulletin of the History of Archaeology 14(1):4–15.Google Scholar
Rowley-Conwy, P., in press. From Genesis to Prehistory. The Archaeological Three Age System and its Contested Reception in Denmark, Britain, and Ireland. Oxford: Oxford University Press.Google Scholar
Sjöborg, N.H., 1815. Försök till en Nomenklatur för Nordiska Fornlemningar. Stockholm: Carl Delén.Google Scholar
Sjöborg, N.H., 1822–1830. Samlingar for Nordens Fornälskare (3 vols). Stockholm: Nestius (vols. I and II), Hörbjerg (vol. III).Google Scholar
Stoczkowski, W., 1993. La préhistoire: les origines du concept. Bulletin de la Société Préhistorique Française 90:13–21.CrossRefGoogle Scholar
Suhm, P.F., 1770. Om de Nordiske Folks ældste Oprindelse. Copenhagen: Berling.Google Scholar
Suhm, P.F., 1802. Udtog af Danmarks, Norges og Holstens Historie, til Brug for den Studerende Ungdom (fourth edition, revised by Kierulf, M.J.). Copenhagen: Gyldendal.Google Scholar
Thomsen, C.J., 1836. Kortfattet udsigt over mindesmærker og oldsager fra nordens oldtid. In Rafn, C.C. (ed.), Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed: 27–90. Copenhagen: Kgl. Nordisk Oldskriftselskab.Google Scholar
Trigger, B.G., 1999. Daniel Wilson 1816–1892. In Murray, T. (ed.), Encyclopedia of Archaeology. The Great Archaeologists vol. I: 79–92. Santa Barbara: ABC Clio.Google Scholar
Vedel Simonsen, L.S., 1813. Udsigt over Nationalhistoriens ældste og mærkeligste Perioder. Copenhagen: privately published.Google Scholar
Welinder, S., 1991. The word förhistorisk, ‘prehistoric’, in Swedish. Antiquity 65(247):295–296.Google Scholar
Wilde, W.R., 1849. The Beauties of the Boyne and Blackwater. Dublin: McGlashan and Gill.Google Scholar
Wilson, D., 1851. The Archaeology and Prehistoric Annals of Scotland. Edinburgh: Sutherland and Knox.Google Scholar
Wilson, D., 1863. Prehistoric Annals of Scotland (2 vols). London: Macmillan.Google Scholar
Worsaae, J.J.A., 1841. Undersögelser af gravhöie i Danmark. Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1840–1841:137–163.Google Scholar
Worsaae, J.J.A., 1846a. Blekingske Mindesmærker fra Hedenold, betragtede i deres Forhold til de övrige Skandinaviske og Europæiske Oldtidsminder. Copenhagen: C.A. Reitzel.Google Scholar
Worsaae, J.J.A., 1846b. Den nationale oldkyndighed i Tydskland. Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1846:116–150.Google Scholar
Worsaae, J.J.A., 1848. Danevirke, Danskhedens gamle Grændsevold mod Syden (pamphlet). Copenhagen: Reitzel.Google Scholar
Worsaae, J.J.A., 1849a. Om en Forhistorisk, saakaldet ‘tydsk’ Befolkning i Danmark. Med Hensyn til Nutidens politiske Bevægelser (pamphlet). Copenhagen: Reitzel.Google Scholar
Worsaae, J.J.A., 1849b. Svar paa Prof P.A. Munchs andet Stridsskrift om ‘Skandinavismen’ (pamphlet). Copenhagen: Reitzel.Google Scholar
Worsaae, J.J.A., 1849c. The Primeval Antiquities of Denmark. London: John Henry Parker.Google Scholar
Worsaae, J.J.A., 1849d. Fund of romerske oldsager i Danmark. Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1849:390–399.Google Scholar
Worsaae, J.J.A., 1850. Jyllands Danskhed. En Protest mod Jacob Grimm's nye tydske ‘Folkeret’ (pamphlet). Copenhagen: Reitzel.Google Scholar
Worsaae, J.J.A., 1851. Minder om de Danske og Nordmændene i England, Skotland og Irland. Copenhagen: C.A. Reitzel.Google Scholar